18 hullers discgolfbane
Hvad enten du er gæst eller kommer udefra kan du frit og gratis benytte dig af vores discgolfbane.
Mange af vores konferencegæster benytter sig af, at vi (nok) er Danmarks eneste kursuscenter med egen 18 hullers discgolfbane. Det giver et væld af muligheder hvad enten man er på kursus en enkelt dag eller er på konference med overnatning.
Teambuilding
Det mest oplagte teambuilding arrangement hos os er naturligvis discgolf. Man kan medbringe sine egne discs og gå på banen når det passer ind i programmet, men det er endnu mere oplagt, at få os til at arrangere jeres egen discgolf turnering.
Det foregår således, at vores instruktør starter med at give en kort introduktion til kasteteknik, spillet og reglerne. Herefter går man en runde på 9 huller, hvor instruktøren/instruktørerne følger med og giver gode råd og tips. Alle deltagere låner professionelle discs og får scorekort/blyanter. Det betyder, at I selv intet behøver at tænke på og trygt kan overlade det til os.